Hvad tjener en automatikfagtekniker

Introduktion til automatikfagteknikerens rolle

Automatikfagteknikeren spiller en central rolle i den moderne industri, hvor automatisering og teknologi er afgørende for effektiviteten og produktiviteten. Disse fagfolk arbejder med at udvikle, installere, vedligeholde og reparere automatiserede systemer og udstyr. De bruger deres tekniske viden inden for elektronik, mekanik og IT til at optimere processerne i forskellige industrier som fremstilling, energi, transport og byggeri. Arbejdet kan variere fra at programmere styringssystemer til fejlfinding på komplekse maskiner. Automatikfagteknikeren skal have en god forståelse af både hardware- og softwarekomponenter samt evnen til at arbejde sammen med andre ingeniører og teknikere for at sikre smidig drift af automatiseringssystemerne.

Uddannelse og kvalifikationer

For at blive automatikfagtekniker kræves der typisk en relevant erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse inden for automationsteknik eller relaterede områder. Uddannelsen omfatter teoretisk undervisning kombineret med praktisk erfaring i laboratorier eller virksomheder. Studerende lærer om programmering af PLCer programmable logic controllers, sensorer, aktuatorer samt elektriske kredsløb. Derudover er det vigtigt at have kendskab til sikkerhedsnormer i arbejdet med elektriske installationer samt forståelse for de gældende standarder indenfor automation. Mange automatikfagfolk vælger også efteruddannelser for at holde sig ajour med de nyeste teknologier og metoder på området.

Typiske arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne som automatikfagtekniker kan variere betydeligt afhængigt af virksomheden og branchens specifikke krav. Generelt vil man finde sig selv involveret i designprocessen ved udvikling af nye automatiseringsløsninger samt evaluering af eksisterende systemers effektivitet. Det kan inkludere programmering af nye kontrolsystemer eller opgradering af ældre udstyr for bedre ydeevne. Fejlfinding er også en essentiel del af jobbet når et automatisk system ikke fungerer korrekt, skal teknikeren hurtigt diagnosticere problemet ofte under tidspres hvilket kræver både analytiske evner samt praktisk snilde.

Lønforhold Startlønnen

Når man træder ind på arbejdsmarkedet som nyuddannet automatikfagtekniker, vil startlønnen typisk ligge mellem 30.000 kr. til 35.000 kr. , afhængig af virksomhedens størrelse samt geografisk placering i Danmark. I større byområder som København eller Aarhus kan man opleve lidt højere startlønninger sammenlignet med mindre byer eller landområder hvor efterspørgslen måske ikke er lige så stor.

Lønmæssige muligheder gennem karrieren

I takt med erfaringen stiger lønnen naturligvis over tid det samme gælder hvis man specialiseres indenfor bestemte områder såsom robotteknologi eller avancerede produktionssystemer. Hvor meget en erfaren automatikfagtekniker tjener varier fra person til person men mange opnår lønninger mellem 45-60 tusinde kroner pr måned efter flere års erfaring. I specialiserede stillinger,f. eks. i ledelsesroller,specialistpositionerne m. m. ,kan lønninger overstige 70-80 tusinde kroner per måned . De bedste betalte jobs findes ofte hos store industrivirksomheder,hvor der investeres massivt i teknologi.

Gennemsnitlig løn blandt automatikfagfolk

I Danmark anslås den gennemsnitlige årsløn for en autmatik fagteker inkluderende alle niveau altså fra nyuddanet over mellemledelser -til seniorstillinger ligge omkring 50-65 tusinde kroner. Dette tal dækker dog kun grundlønnene eksklusiv eventuelle tillæg såsom bonusser osv. Det er således muligt f. eks. at få yderligere bonusser baseret performance hvilket ofte ses ifm. projekter hvor færdiggørelsen har direkte økonomisk betydning. Det betyder dermed mere incitament også gør medarbejdereye mere motiverede . I nogle tilfælde tilbyder virksomheder desuden attraktive pensionsordninger,mobiltelefon,andre personalegoder ,som alt sammen øger den samlede kompensation markant

Krav til færdigheder hos automatikfægttekeren

Sammenfattende vil enhver potentiel arbejdsgiver kigge særligt nøje på ens håndværksmæssige kompetencer kombineret med evnerne omkring problemløsning. Som følge heraf kræves det udover traditionel tekninsk viden også bl. a. kreativ tænkning,hvilket hjælper dem finde innovative løsninger under pres. Samarbejde behøver heller ikke undervurderes da mange projekter bliver udført tværfunktionelt. Ingeniører,Sikkerhedsingeniører mm. spiller store roller hvortil kommunikationsevner derfor bør være stærke. Desuden anbefales det altid deltage aktivt videreuddannelsestilbud så man hele tiden holder sig orienteret omkring hvad der rør sig indefor sit felt -herunder trends,introduktion ny teknologi etc.

Karrireremuligheder indenfor feltet

Mange vælger endda skifte job ind imellem hen imod positionerlignende projektleder rolesystematikkene styres,som giver mulighed større ansvar. Ellers kan fokuseredespecialiseringblive helt klart vejen frem f. eks. hvis interessen ligger mod robotprogrammeringudvikling. Aktuel forskning viser faktorerne bag denne stigende interesse samtidig stigning automatizeringen verden rundt hvor alting digitaliseres hurtigere dag-for-dag. Teknologier ændrer jobbeskrivelser konstant man må derfor hele tiden være opmærksom hvordan ens egne færdigheder matcher markedets behov. Ved held går ens passion nedadstigande vej henimod ekspertise,jfr. således medarbejdernes synlighed bedømmes positivt hos arbejdsgivere. Altså motivation drivkraft drevet progression karriereaktiviteter