Symfoniorkestre er store musikalske grupperinger, der typisk består af strygeinstrumenter, blæseinstrumenter og slagtøj. De spiller ofte klassiske værker fra kompositører som Beethoven, Mozart og Tchaikovsky samt moderne stykker og filmmusik. At arbejde i et symfoniorkester kræver ikke kun teknisk dygtighed på ens instrument, men også evnen til at samarbejde med andre musikere for at skabe en harmonisk helhed. Musikanter i orkestret skal være godt uddannede og have erfaring med at spille sammen med andre, hvilket kan inkludere alt fra kammermusik til større ensembler. Orkestre optræder ofte i koncerthuse og ved særlige arrangementer, hvor de bringer klassisk musik til publikum.
Jobbet som musiker i et symfoniorkester indebærer flere forskellige ansvarsområder ud over blot at spille ens instrument. Musikerne forventes at deltage aktivt i øvelser og prøver for at sikre en høj kvalitet af optrædener. Øvelserne kan være intensive og strækker sig over mange timer om dagen, især før store koncerter eller turner. Derudover er det vigtigt for musikerne at have en god forståelse af partiturerne og kunne læse noder hurtigt. Dette inkluderer evnen til hurtigt at justere spillet efter dirigentens instruktioner under prøverne.
For de fleste stillinger i et symfoniorkester kræves det, at man har gennemført en formel musikuddannelse på konservatorium eller universitet med fokus på ens valgte instrument. Mange professionelle musikere begynder deres træning som børn gennem private undervisning eller musikskoler. Det er almindeligt for aspirerende orkestermusikere også at deltage i masterclasses samt konkurrencer for unge talenter for yderligere udvikling af deres færdigheder.
Lønningerne blandt medlemmerne af et symfoniorkester varierer betydeligt afhængigt af flere faktorer såsom orkestrenes placering, størrelse samt den enkelte musicians erfaring niveau. Generelt set vil startlønnen normalt ligge omkring 25-30 tusinde kroner om måneden afhængig af landet denne løn kan variere baseret på byens leveomkostninger.
I Danmark starter nyuddannede orkestermusikere typisk med en månedsløn mellem 25-35 tusinde kroner brutto om måneden når de først får ansættelse hos et professionelt orkester efter endt uddannelse dette kan dog variere alt efter institutionen samt hvilken type stilling der tilbydes fastansat vs freelance. Som mange jobtyper indenfor kreative industrier kan startlønnen virke lav sammenlignet med mere etablerede erhverv såsom ingeniører eller læger men arbejdet giver samtidig stor tilfredsstillelse ved udøvelse kunstneriske aktiviteter dagligt.
Løndannelsen blandt medlemmerne kan stige betydeligt jo længere tid man arbejder som professionel musiker erfarne spillende solister eller ledende musikerenheder såsom koncertmesteren tjener oftest mere end gennemsnittet - nogle gange op imod 60-80 tusinde kroner om måneden afhængig igen ovenstående faktorer samtidigt vil mange også modtage honorarer fra gæsteoptrædener udenfor deres fastansatte pladser hvilket øger den samlede indtjening væsentligt.
Ifølge statistikker ligger gennemsnitslønnen for professionelle symfonimusikerenheder generelt mellem 40-50 tusinde danske kroner om måneden men dette tal ændres konstant da markedets behov skifter såvel som økonomiske forhold påvirker kulturelle institutioners budgetter direkte derfor ses udsving både positivt negativt året igennem hvad angår ansættelser finansiering disse organisationers drift således vil talentfulde individer opleve uventede muligheder fremover mens mindre heldige måtte finde alternative løsninger mht jobsituation.
Blandt beskjæftigelsesmuligheder findes der mulighed ikke kun via anerkendte nationalespecialiserede selskaber men også internationale ensembler turnvirksomhed tilbyder desuden chancer herudover diverse festivalarrangement henvender sig direkte mod professionsmusikanter således styrkes netværksopbygning både lokalt globalt ligesom kreativ udfoldelse derved understøttes Flere orchestras har optaget nye innovative metoder ifm markedsføring ved brug online medier så potentielle publikum let finder information angående kommende forestillinger - således bredes kendskabet udover traditionel pressemateriale.
Mange artister inddrager nu alternative former når de sætter deres repertoire op det kunne være eksperimenterende samarbejder mellem genrer hvor klassisk møder jazzpopular music samtidig åbnes nye døre projektorienteret arbejde fx festivalsammenkomster cross-over events henholdsvis sikrer relevans nutidens samfundsnorm indirekte bidrager social bæredygtighed Musikanterne søger altid efter måder forbedre dialogen imellem dem selv hinanden hvilket gør det muligt skabe unikke visuelle lydoplevelser levere høj kvalitet hver gang performance finder sted