K35 kontrakten er en overenskomst, der regulerer ansættelsesforhold for ansatte i den danske bygge- og anlægsbranche. Denne kontrakt indeholder bestemmelser om løn, arbejdstid, ferie, pension og andre arbejdsvilkår. K35 kontrakten er især relevant for faglærte håndværkere som tømrere, murere og elektrikere samt ufaglærte arbejdskraft inden for byggeri og anlæg. Formålet med K35 kontrakten er at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet og beskytte arbejdstagernes rettigheder. Overenskomsten fastsætter minimumslønninger, som virksomhederne skal overholde ved ansættelse af medarbejdere under denne aftale.
Under K35 kontrakten findes der forskellige jobtyper inden for bygge- og anlægssektoren. Hvert job har sine specifikke opgaver og ansvarsområder, hvilket også afspejles i de lønninger, der tilbydes. For eksempel kan vi se på stillinger som tømrer eller murer en tømrer arbejder typisk med konstruktion af bygninger, montering af døre og vinduer samt udførelse af snedkerarbejde. Mureren fokuserer på opsætning af mursten, betonblokke samt fugning af vægge. Desuden findes der specialiserede roller såsom elektrikere eller VVS-installatører, hvor man skal have særlige kvalifikationer og certifikater for at kunne udføre arbejdet korrekt.
Startlønnen under K35 kontrakten afhænger ofte af den specifikke stilling samt erfaringen hos medarbejderen. Generelt set ligger startlønnen for faglærte håndværkere mellem 25.000 kr. til 30.000 kr. , mens ufaglærte arbejder kan starte fra omkring 20.000 kr. -24.000 kr. pr måned før skat . Det er værd at bemærke, at disse tal kan variere alt efter virksomhedens beliggenhed samt lokale forhold i byggebranchen. Det gælder desuden om at holde sig ajour med eventuelle ændringer i overenskomsten hvert år,k da dette kan påvirke både startlønnerne såvel som de generelle lønniveauer.
Maksimal løn under en K35-kontrakt afhænger ligesom startlønnen meget af ens erfaring samt specialiseringer indenfor ens felt. Dette betyder ,at nogle personer måske tjener op mod 45-50 mere end deres kollegaer ift. f. eks. tillæg som natarbejde,specialuddannelse el. lign. Særligt hvis man har flere års erfaring eller sidder med ledende positioner vil det være muligt at nå op på højtlønnede stillinger. Hvis du eksempelvis arbejder som projektleder vil din indtjening naturligvis være højere end hvad en almindelig håndværker ville få. I almindelighed spænder maksimalindkomsterne derfor bredt alt efter hvilken rolle man har,når man arbejder under k34 standarden.
I Danmark ligger den gennemsnitlige månedsløn for ansatte under en K35-kontrakt ofte mellem 30-40 tusinde kroner pr. måned. Dette tal tager højde både faglært såvel ufaglært arbejdskraft. De præcise tal ændres dog årligt baseret på overenskomstforhandlingerne mellem fagforeningerne arbejdsgiverne. Videre viser undersøgelser fra blandt andet Danmarks Statistik ,at mange faktorer spiller ind når vi ser nærmere på disse gennemsnit Herunder geografi,hvor bygningsarbejdspladser befinder sig,dansk økonomi generelt efterspørgsel efter byggematerialetjenester. Med hensyn til aldersgrupper ses det også tit ,at yngre håndværkere får lavest udbytte men stille kommer op igennem hierarkiet jo ældre de bliver ved fortsatte jobs.
Kunderne skal altid huske,på hvilke tillægsmulighederklausuler eksisterende gør sig gældende. Håndværkere kan nemlig opleve ekstra afløsning udover deres grundlønn heriblandt nat-, weekend-, helligdagsarbejde osv. Tillægdene varierer lidt fra virksomhed til virksomhed men består oftest omkring 50 oveni grundlønnene dette skulle give incitament til skiftetider,som netop kræver større ansvareffort. Eksempelvis,mange elektrikerjobs kræver skarpe deadlinesDer skal leveres arbejde hurtigt uden fejl imidlertid betydeligt forbedret sikkerhedsstandard. Det hjælper selvfølgelig alle parterOgså kurserseminarer betales oftest gennem firmaet herved øges kompetencer samtidig med fortsatte karrieremuligheder. Både tillidsrepræsentantfunktionvurderingevaluering fremmer hele systemets succes
Pensionering spiller også stor rolle når det kommer til fremtidige indkomsterK34-aftaler giver gode pensionsordninger - typisk bestående enten via ATP Arbejdsmarkedets Tillægspension eller øvrige pensionsopsparingsformer. Fast sat procentdel bruges altid hver måned hvortil hver part bidrager sædvanligt hvilket sikrer tryghed senere hen. Ovenstående hjælper os alle gerne undgå økonomiske problemer,dog varieres dette så klart alt efter branchemiljø. Man bør derfor konsultere sin relevante afdelingfagunion angående oplysninger om hvordan de bedst muligt organiseres. Kollektive aftaler fungerer solidt netop her ved standardisering