Den Kongelige Livgarde er en af Danmarks mest prestigefyldte militære enheder. Denne enhed har ikke blot et vigtigt opdrag i forbindelse med beskyttelse af kongehuset, men også som symbol på dansk historie og tradition. Livgarden blev grundlagt i 1658 og har siden da været kendt for sin disciplin, dygtighed og stolthed. Gardens primære opgave er at beskytte den danske monark og kongefamilien samt de kongelige slotte, herunder Amalienborg Slot i København. Gardens soldater er ofte set ved ceremonielle begivenheder som vagtskifteceremonier, hvor de ifører sig deres karakteristiske uniformer, der omfatter baretter, hvide handsker og farverige dragter. Udover deres ceremonielle pligter deltager soldaterne også i internationale missioner under Danmarks engagement i NATO.
At være medlem af den Kongelige Livgarde indebærer mange forskellige ansvarsområder og pligter. Soldaterne skal have en høj grad af fysisk formåen samt mental robusthed, da arbejdet kan være udfordrende både psykisk og fysisk. Det daglige arbejde består ikke kun af vagt- og ceremoniopgaver der er også omfattende træning involveret for at sikre høje standarder indenfor disciplinering samt færdigheder indenfor militær taktik och samarbejde. Soldaterne bliver trænet i skydning, nærkamp samt førstehjælp alle essentielle færdigheder til beskyttelse af monarken såvel som hinanden under udførelse av deres pligter.
For at kunne blive optaget i den Kongelige Livgarde skal man opfylde visse krav. Ansøgerne skal være danske statsborgere mellem 18-30 år gamle med minimum folkeskoleuddannelse eller tilsvarende uddannelse på gymnasialt niveau eller højere. Fysisk kondition spiller en stor rolle derfor gennemgår ansøgerne en række fysiske tests inklusiv løb, styrketræning og udholdenhedstests under rekrutteringsprocessen for at sikre de fysiske standarder kræves hos medlemmerne.
Lønnen blandt medlemmerne af den Kongelige Livgarde varierer afhængigt av erfaring och rang indenfor hæren generelt såvel som graden av ansvar man bærer som livgardist eller officer over tidene man tjenestegør ved garden kommer lønnen til å stige ensartet sammen med det øvrige forsvarssystems lønstruktur.
Når nye rekrutter starter hos den Kongelige Livgarde vil deres startløn normalt ligge på omkring 23-25 tusinde kroner per måned før skat når man justerer dette beløb baseret på aktuelle overenskomster mellem fagforeningerne och staten kan der forventes mindre variation beroende på konkrete ansettelser eftersom det afhænger mere specifikt av stillingsbetegnelsen end det faktiske arbejde utført dog vil denne grundløn give unge mænd kvinder gode muligheder mens de tjener godt så længe behovet oppfylles.
Maksimal indtjening blandt medlemmerne varierer betydeligt baseret på erfaring,niveau placement samt eventuelle lederskabspositioner. Dette betyder at officererne typisk tjener mere end almindelig garder. Disse positionelle forskelle fører derfor til større økonomiske gevinster igennem årene hvilket giver dem mulighed for at avancere yderligere indenfor systemet. Ledelsesroller kan føre til månedslønner op imod 40-50 tusinde kroner eller mere alt efter hvordan hver enkelt personlig udvikler sine evner samtidig,som naturligvis medfører ekstra arbejdsopgaver men dog kompenseres hensigtsmæssigt hvis fuld ansvar tages fat. Hvis nogen vælger karrieremuligheder udenfor gardernes tjenester også kan adskillige stillinger stilles igen langt bedre betalte position fra tidligere aktiv tjeneste tilbagemeldinger fra disse repræsenterede situationsteoretikere viser positive trends .
Denne analyse afslører således et væsentligt aspekt angående gennemsnitsindkomstindsatser. Det præcise tal vil variere alt efter hvor lang tid et individ har været aktivt indenfra garden generelt henregnes ,men flertallets estimat ligger omkring 30 tusinde månederlig bruttoindkomst når vi regner videre horisontalt inkluderande givet antal år plus type servicering . Dette rapporteres ofte tilbage til diverse kilder såsom erhvervslivet ,statsinstitutionerne sammenstillede data finder rapport skrevet om livgarden selv hvor placeringen skaber næsten perfekt balance imellem samfundets interessearbejdsgiver perspektiv versus jobtilfredshed .