Kriminalteknikere spiller en afgørende rolle i retshåndhævelsen og retsmedicinske undersøgelser. Deres primære ansvar er at indsamle, analysere og fortolke fysiske beviser fra kriminalitetssteder for at hjælpe med at opklare forbrydelser og sikre, at retfærdigheden bliver gjort. Disse fagfolk arbejder ofte tæt sammen med politiet, anklagere og andre retsmedicinske eksperter for at præsentere deres fund i retten. Kriminalteknikernes arbejde kræver en kombination af tekniske færdigheder, analytisk tænkning og opmærksomhed på detaljer, da selv de mindste spor kan være afgørende for efterforskningen af en sag.
For at blive kriminaltekniker kræves der typisk en bachelorgrad indenfor et relevant felt som biologi, kemi eller retsmedicin. Mange universiteter tilbyder specifikke programmer i kriminalteknik eller relaterede områder. Uddannelsen giver de studerende både teoretisk viden og praktiske færdigheder gennem laboratoriearbejde samt erfaring fra praktikpladser. Efter endt uddannelse kan nogle vælgede specialisere sig yderligere indenfor områder som DNA-analyse, ballistik eller toksikologi ved hjælp af avancerede kurser eller certificeringer. Det er også vigtigt for kriminalteknikeren at holde sig ajour med de nyeste teknologier og metoder indenfor feltet gennem fortsat uddannelse.
Kvalifikationerne for en kriminaltekniker strækker sig ud over blot formel uddannelse det er også essentielt at besidde visse personlige egenskaber og tekniske færdigheder. Opmærksomhed på detaljer er kritisk i denne profession, da små fejl kan have alvorlige konsekvenser i efterforskningsprocessen. Desuden skal man kunne tænke analytisk for effektivt at kunne evaluere beviser under pres. Kommunikationsevner er også vigtige kriminelle teknikere skal ofte vidne i retten om deres fund på en klar måde, så både juraeksperter og lægfolk kan forstå dem. Endelig må criminaltechnicians også have gode organisatoriske evner til korrekt dokumentation af deres arbejde samt håndtering af flere sager samtidig.
En typisk arbejdsdag som kriminaltekniker involverer mange forskellige opgaver afhængigt af den specifikke stilling samt arten af den undersøgelse der udføres. Når man ankommer til et gerningssted vil det første skridt være sikring af området dette inkluderer opsætning af bånd rundt om stedet for ikke-at-tilgive unødvendige personer adgang til stedet før evidensen er indsamlet korrekt . Når området er sikret begynder indsamlingen fotografi , tegninger , skitsering , prøvetagning osv. , hvilket hjælper med senere analyser . Efterfølgende bearbejder teknikeren prøverne i laboratoriet - her vil tests såsom DNA-analyser , kemiske analyser eller mikroskopanalyse finde sted - alt sammen designet til enten identificering eller udelukkelse ift mistænkte.
Lønniveauet blandt kriminalteknikere varierer betydeligt afhængigt af geografisk placering, arbejdsgiver offentligt vs privat samt niveauet of erfaring hos den enkelte medarbejder . Generelt set ligger startlønnen normalt mellem 30-40 tusinde kroner årligt dog kan entry-level positioner hos offentlige institutioner tilbyde lavere startlønninger mens private virksomheder ofte tilbyder mere konkurrencedygtige pakker . For dem der har flere års erfaring øges potentialet markant - lønnen kan nå op imod 70-90 tusinde kroner årligt toppersonale såsom ledende efterforskningsteknikker rammer sjældent over 100 tusinde men har muligvis ekstra bonusordninger baseret på resultaterne ifølge department guidelines
Nogle faktorer som direkte påvirker hvor meget penge man tjener som kriminolog består både angående ens specialistområde men ligeledes graden hvor langt ens karriere strækker sig ud imod ledelsesposition. . F. eks. hvis du vælger specialiseringen mod sporfinding analyse fremfor generel evidensindsamling ved crime scenes vil chancerne højst sandsynligt stige dramatisk når vi taler om muligheder langs hævet lønniveau Ligeså gælder det imidlertid hvilken type organisation du arbejder indenfor offentlig tjeneste har tendenser til faste strukturer omkring aflønning mens private virksomheder somme tider give større frihed vedrørende incitamentstrukturer
Civilbefolkningen ser jobben kriminalte knikker igennem lensene fra film TV shows hvilket oftest giver misvisende forestillinger omkring dette erhverv hastighed , glamur lettelser når det kommer tidspunkter med arbejdsopgaver Den virkelige verden kræver dog langt mere nøje planlægning inklusive samarbejde mellem forskellige faggrupper henover lange tidslinjer uden garanti forsinkelse pga diverse former ligesom ventetid ifm labsundersøgelser mv Dette betyder naturligvis også potentielle frustration betro ikke altid tingene går glat undervejs selvom alle deltagende parter stræber mod samme mål