Lær en færdighed med et lille projekt

Jeg vil blive bedre til regneark er et forståeligt ønske, men det siger ikke, hvad du skal gøre næste gang, du sætter dig ved computeren. Et lille projekt giver læringen en retning. Du vælger en opgave, hvor færdigheden bliver brugt, og afgrænser den så tydeligt, at du kan gennemføre den med den tid og støtte, du har.

Metoden kan bruges til mange praktiske færdigheder: at skrive en kort præsentation, redigere et billede, planlægge et møde eller arbejde med et regneark. Den passer især til noget, du kan øve i en overskuelig og ufarlig ramme. Opgaver med sikkerhed, følsomme data eller krav om særlig oplæring skal naturligvis afprøves inden for de rammer, der gælder på arbejdspladsen.

01 / Beskriv en lille slutopgave

Vælg et resultat, du kan vise eller forklare. I stedet for at ville lære alle funktioner i et program kan du beslutte at lave en enkel oversigt med sortering og en samlet optælling. Skriv, hvad oversigten skal kunne, og hvad du bevidst lader ligge. En klar afgrænsning gør det lettere at opdage, når projektet vokser undervejs.

Brug gerne opdigtede data, når formålet er at øve. Et eksempel med fiktive kursustitler og deltagerantal kan give dig noget at arbejde med uden at bruge kollegers oplysninger. Hold projektet tæt nok på en relevant situation til, at du forstår formålet, men enkelt nok til, at du kan koncentrere dig om den færdighed, du vil lære.

02 / Find den viden, du mangler nu

Del slutopgaven i mindre handlinger. Til en oversigt kan det være at indtaste data, oprette overskrifter, sortere rækker og kontrollere en beregning. Marker det, du allerede kan, og begynd med den første manglende handling. Du behøver ikke gennemføre et langt kursus, før du må prøve at løse en lille del af opgaven.

Søg efter en forklaring, der passer til det værktøj og den version, du bruger. Programmets egen hjælp kan være et godt sted at begynde. Hvis en vejledning viser en anden menu end din, så undersøg forskellen, før du ændrer en masse indstillinger. Gem en kort note med kilden og den handling, den hjalp dig med, så du kan finde tilbage.

03 / Prøv uden at følge hvert klik

Når du har gennemført en handling med hjælp, så prøv den igen i en ny kopi af øvelsen. Luk vejledningen et øjeblik og se, hvad du selv kan huske. Formålet er ikke at bestå en prøve. Du undersøger, hvilke dele du forstår, og hvor du stadig har brug for støtte.

Skriv de konkrete steder ned, hvor du går i stå. Jeg forstår ikke regneark er svært at handle på. Jeg ved ikke, hvordan jeg sorterer hele tabellen uden at flytte overskriften giver et afgrænset spørgsmål. Det hjælper både dig selv og den kollega eller underviser, du eventuelt beder om hjælp.

04 / Bed om feedback på resultatet

Vis slutopgaven til en person, der kan vurdere den relevante del. Stil et konkret spørgsmål, for eksempel om oversigten er let at læse, eller om beregningen svarer til formålet. En generel anmodning om feedback kan give generelle svar. Et tydeligt spørgsmål hjælper modtageren med at se efter noget bestemt.

Noter forskellen mellem en fejl, en forbedring og en personlig præference. En forkert beregning skal rettes. En ekstra forklaring kan gøre oversigten tydeligere. En anden farve er måske blot et valg. Når du skelner mellem de tre, bliver det lettere at prioritere rettelserne og undgå at bygge hele projektet om efter hver kommentar.

05 / Gør erfaringen anvendelig igen

Afslut med en kort arbejdsnote: Hvad kan jeg nu gøre? Hvilke trin kræver stadig hjælp? Hvad vil være et passende næste projekt? Gem både resultatet og noten et sted, du kan finde. Hvis du vil vise projektet til andre, skal du også kontrollere, at det ikke indeholder fortrolige eller personlige oplysninger.

Det næste projekt må gerne ligne det første med én ny udfordring. Du kan eksempelvis tilføje en ny datakategori eller forklare oversigten for en anden person. Det giver mulighed for at bruge færdigheden i en lidt ændret situation. Læring behøver ikke hele tiden begynde med et større værktøj, et længere kursus eller en helt ny plan.