Livvagter, også kendt som sikkerhedsvagter eller personlig sikkerhedspersonale, spiller en væsentlig rolle i beskyttelsen af enkeltpersoner mod potentielle trusler og farer. Disse fagfolk arbejder ofte for prominente personer, herunder berømtheder, politikere og forretningsledere. Livvagters opgaver omfatter overvågning af omgivelserne, vurdering af risici og implementering af strategier for at sikre deres klienters sikkerhed. Professionen kræver en kombination af fysiske færdigheder, mental styrke og evnen til at arbejde under pres. I takt med at behovet for personlig sikkerhed er steget globalt, har livvagtens rolle også udviklet sig til at omfatte nye teknologier og metoder inden for sikkerhedsbranchen.
For at blive livvagt er der ikke et fastlagt uddannelseskrav dog foretrækker mange arbejdsgivere kandidater med baggrund indenfor politiarbejde eller militær tjeneste. Uddannelse inden for kriminalitetsforebyggelse eller sikkerhedsmanagement kan også være en fordel. Mange livvagter gennemgår specialiserede træningsprogrammer, der fokuserer på selvforsvarsteknikker, førstehjælp samt skydetræning afhængig af de specifikke krav i deres jobfunktion. Desuden kræves det ofte, at livvagter har gyldige licenser til bæring af våben i lande hvor dette er relevant. At have gode kommunikationsevner samt evnen til hurtigt at vurdere situationer er essentielle egenskaber hos en effektiv livvagt.
En typisk arbejdsdag for en livvagt involverer planlægning og koordinering af sikkerheden omkring deres klient. Dette kan inkludere ruteplanlægning for transportmidler samt indgåelse af aftaler med lokale myndigheder eller andre relevante aktører i forbindelse med arrangementer hvor klienten deltager. Livvogten skal konstant være opmærksom på mulige trusler fra omgivelserne samt have strategier klar til håndtering heraf - alt fra mindre uheldig adfærd fra fans ved offentlige events til mere alvorlige trusler som overfald eller kidnapping forsøg. Arbejdet kan indebære lange timer samt rejseaktivitet hvilket stiller store krav til både fysisk udholdenhed men også psykisk robusthed.
Lønnen for livvagter varierer betydeligt afhængigt af erfaringiveauet, geografisk placering og den specifikke type ansættelse f. eks. , freelance vs fastansat. Startlønnen ligger normalt mellem 25-35 tusinde kroner om måneden i Danmark afhængigt af den enkeltes kvalifikationer samt virksomhedens størrelse og ry. For mere etablerede livvagter kan lønningerne stige markant nogle erfarne professionelle tjener op imod 60-100 tusinde kroner per måned især når de arbejder med højt profilerede kunder hvor risikoen bliver betragtelig højere.
I forhold til andre jobtyper indenfor security branchen har professionellivgarde generelt højere lønninger end almindelige vagtopgaver såsom butiksvagter eller erhvervsrundgangsvogtere . Det skyldes dels det ansvar man har overfor sine kunder men også fordi man typisk kræver større færdigheder , netværk erfaring . I visse tilfælde vil specielle certificeringerne kunne åbne døre videre indtil lukrative kontrakter hos private selskaber hvilket øger ens værdi markant . Nogle fremtrædende virksomheder tilbyder desuden bonusordninger baseret på præstation , hvilket gør jobbet endnu mere attraktivt økonomisk set
At være livvagt kræver ikke kun mentale færdigheder men også høj fysisk formåen derfor skal kandidater ofte igennem strenge fitness tests før de ansættes . En god kondition hjælper dem ikke blot når det kommer nedløb , hurtig reaktionstid ved truende situationers udfoldelse men sikrer samtidig et sundt helbred således stressniveauet holdes nede under intense arbejdsdage Træningsprogrammer inkluderer styrketræning , kardiovaskulær træning såvel som kampsportsteknikker så individer lærer hvordan de bedst muligt beskytter sig selv - samtidig lærer dem discipline som er vital når presset stiger
Psykologiske aspekter spiller ligeledes ind på arbejdsmiljøet blandt disse professionelle - da det dagligt bringe dem tættere på farefulde situationerne vil mange opleve stressrelaterede symptomer over tid hvis ikke ordentlig håndteres Det anbefales derfor regelmæssige pauser , psykologsamtaler m. m. , ligesom team-building aktiviteter hjælpe kolleger skabe stærkere relation imellem hinanden forbedre samarbejdet under akutte krisesituationene der måtte opstå pludseligt