Rasmus Paludan er en dansk politiker, advokat og aktivist, der er kendt for sine kontroversielle udtalelser og handlinger. Han blev født den 2. juli 1982 i København og har gennem sin karriere været involveret i flere aspekter af det danske samfund, herunder politik, jura og sociale bevægelser. Paludan grundlagde partiet Stram Kurs i 2017, som har fokus på stramme indvandringspolitikker og en kritisk tilgang til islam. Hans metoder har ofte været provokerende, hvilket har resulteret i både støtte og modstand fra forskellige grupperinger i Danmark.
Rasmus Paludan har en solid uddannelsesmæssig baggrund inden for jura. Han afsluttede sin jurastudie ved Københavns Universitet med et fokus på offentlig ret samt menneskerettigheder. Efter endt uddannelse arbejdede han som advokat, hvor han fik erfaring med retspraksis og de juridiske aspekter af den danske lovgivning. Hans interesse for politik blev tydelig tidligt i hans karriere, hvor han begyndte at deltage aktivt i debatter om indvandring og national identitet.
Siden stiftelsen af Stram Kurs har Rasmus Paludan arbejdet målrettet på at fremme partiets budskaber gennem demonstrationer, sociale medier og politiske kampagner. Partiets platform inkluderer stærke holdninger imod masseindvandring samt krav om at genoverveje Danmarks forhold til EU omkring asyl- og indvandringspolitik. Paludans metoder indebærer ofte direkte konfrontation med modstandere under offentlige arrangementer dette inkluderer også brænding af Koranen som et symbol på protest mod islamisme.
Paldun står overfor betydelig kritik fra flere sider af det danske samfund fra etablerede politikere til menneskerettighedsorganisationer der anklager ham for racisme og hadske ytringer. Kritikere mener, at hans handlinger underminerer demokratiet ved at opfordre til splittelse mellem forskellige befolkningsgrupper. Desuden er mange bekymrede over de voldelige sammenstød mellem hans tilhængere og modstandere under demonstrationerne disse sammenstød rejser spørgsmål om ytringsfrihed kontra ansvarlighed blandt offentlige personer.
I Danmark varierer lønningerne blandt politikere alt efter deres rolle fx minister eller folketingsmedlem samt deres anciennitet indenfor systemet. Startlønnen for nyvalgte folketingsmedlemmer ligger typisk omkring 54.000 DKK pr måned før skat dette tal kan dog variere afhængigt af ekstra tillæg baseret på udvalgsposter eller særlige ansvarsområder indenfor Folketinget.
De højeste lønninger findes blandt ministre, hvis månedsløn kan overstige 100.000 DKK før skat desuden får ministre også tillæg afhængigt af deres specifikke stillingf. eks. , hvis man er statsminister eller finansminister vil ens samlet kompensation kunne være endnu højere end gennemsnittet.
Gennemsnitslønnen for folketingsmedlemmer ligger derfor rundt regnet mellem 50-60k DKK pr måned hvilket skaber mulighed for økonomisk stabilitet mens man varetager sit politiske embede.
Denne sektion fokuseres specifikt på hvordan starteniveauet hos unge nyslåede medlemmer står ift de mere etableredes status. I virkeligheden arbejder mange førstegangsværende medlemmer sig langsomt opad igennem partihierarkiet , hvilket betyder,de sjældent oplever markante forskelle imellem startlønningmoderat stigning efterfølgende. Med tiden når visse personer dog positionerer sig godt nok,hvilket gør dem kvalificeret ifm udvalgsposterog dermed muliggør endnu højere aflønning. I takt hermed viser undersøgelser at mange nye repræsentanter forventes have mindre erfaring end kolleger - noget der naturligvis påvirker deres evner ved beslutningsprocessen,lønniveau osv. Dette fænomen ser vi ikke kun gælde hverken enkeltpersoners situation men også hele grupper der lever lidt mere begrænset livsstil pga lavtlønnede jobsforskydninger fra regionerne. . Som følge heraf vil man se nogle stramme økonomiske betingelser præge hverdagen hos alle uanset hvilken institutionområde vi kigger nærmere på - igen understreges det klart Kvalifikationerne udgør stadigvæk fundamentale elementære behov hvad angår arbejdsmarkedets dynamik