I Danmark er vikarbureauer blevet en central del af skolernes hverdag, især i folkeskolen. Vikaren spiller en vigtig rolle i at sikre, at eleverne får den nødvendige undervisning, selv når deres faste lærere er fraværende. Dette fravær kan skyldes sygdom, ferie eller andre årsager. Vikarens opgave er ikke blot at fylde pladsen, men også at engagere og motivere eleverne til fortsat læring. At være vikar kræver ofte evner til hurtigt at tilpasse sig nye situationer og klasser samt en god forståelse for lærerens planer og mål for undervisningen.
Som vikar i folkeskolen har man ansvar for forskellige opgaver afhængig af klassetrinnet og de fag, der undervises i. Vikarens primære ansvar inkluderer planlægning og gennemførelse af undervisning baseret på eksisterende læreplaner samt håndtering af klasseledelse. Det kræver gode kommunikative evner og evnen til hurtigt at skabe relationer med eleverne. Desuden skal vikaren kunne håndtere eventuelle disciplinære udfordringer og sikre et godt læringsmiljø.
En vigtig del af vikarens arbejde er også samarbejdet med fastansatte lærere. Det kan involvere briefing før lektionen om specifikke emner eller metoder, som læreren gerne vil have anvendt under fraværet. Derudover kan vikaren være involveret i evaluering af elevers præstationer samt indsamling af feedback fra både eleverne selv samt de faste lærere efter lektionen.
For at kunne arbejde som vikar i folkeskolen stilles der visse krav alt afhængigt af den specifikke skole eller kommune. Generelt set vil de fleste skoler foretrække personer med pædagogisk baggrund eksempelvis studerende fra læreruddannelsen eller folkeskolelæreruddannede kandidater men det er ikke altid et krav for alle typer vikartjanser.
Nogle steder er det muligt at blive ansat som vikar uden formel uddannelse indenfor pædagogik dog forventes det ofte, at man besidder erfaring med børn enten fra tidligere jobs eller frivilligt arbejde indenfor områder relateret til børnunge-eller ungdomsarbejde.
Lønnen for en vikar i folkeskolen varierer betydeligt afhængigt af flere faktorer såsom erfaring, geografisk placering samt omvikarstillingen strækker sig over kort eller lang tid. Ifølge data fra 2023 ligger startlønnen typisk mellem 150-180 kr. per time ved brug af vikarbureauer dette svarer ofte til ca. 25-30 mindre end hvad en fastansat lærer tjener pr time. Det bemærkelsesværdige ved denne lønstruktur er dog muligheden for øget indtjening baseret på anciennitet Jo mere erfaren du bliver som vikar - jo højere bliver din timeløn generelt set.
Ifølge statistikker kan gennemsnitslønnen blandt vikariater spænde bredt men målt over hele landet ligger den typiske månedsløn omkring 2326 tusinde kroner før skat når man arbejder fuldtid som vagter dvs. , minimum 37 timer. For dem der kun arbejder deltidsvagter så vil inkomsten naturligvis ligge lavere alt afhængig antal ugertimer arbejdet pr måned, Endda nogle gange ned mod minimumslønninger hvilket gør joboption uholdbare økonomisk hvis arbejdstimerne svinder, Derfor bør potentielle aspirant-vikarer tage højde heri ved valg ifht studentervikariater versus egentlige arbejdspladser hvor timerkronerne bedre matcher behovene .
Denne oversigt illustrerer hvordan maksimalindkomsten hos professionelle midlertidige medarbejdere godt kunne nå op imod 35-40 tusinde kroner om måneden hvis arbejdstimeraftaler udnyttes optimalt På samme måde ville flere årers erfaring muliggøre adgangvidereføre kvalifikationerne således demotiverede vikar slet ikke står tilbage når skolen søger tætte relationstider igennem sin personalegruppe. Men sådanne tal hænger også sammen med hvor mange sporvagttider du accepter hver uge efter praktik-samarbejde underskreven aftalespecielt relevant under ferieperioderne hvor nogen skoler måske opleve stigende elevantal kontra ledighed grundet længerevarende sygdom.
Når man arbejder som skolevikar findes der særlige forholdsregler , f. eks. , hvordan man skal agere omkring fortrolighedsoplysninger angående elevenas privatliv Dette tema handler altså både mht respektfuld kommunikation imellem voksne-børn men ligeledes beskytte privatlivets fred ift sensitive emner f. eks diagnose derfor anbefales kursustræning på området . Udover dette trænes oftest interne protokoller hos hver institution også orienteres om arbejdsmiljø regulativer inklusive sikkerhedsstandarderne , hvilket sikrer beskyttelse mod potentielle farlige situationer. Ligesom alle andre ansatte skulle vi holde os ajourførte mht ændringer lovgivningen imod mobbningtrakasseringsociale medier regler osv. . Derfor bør vi altid søge informationbevisthed herefter, afslutningsvis nævnes ligeledes store fokusområder angående trivsellæring hhv inklusion-frihed-lektiehjælp osv. . Alle disse værdier vil stå centralt under enhver formaliseringstrin rundt rekruttering